ASK Coaching & Yoga
for krop og sind


"Jeg blander mentaltræning fra NLP'ens verden med åndedrætsøvelser og fysiske øvelser fra Hatha yogaens verden for at hjælpe dig med at opnå positiv forandring",


Anja Kristensen

Hvad siger dem, der har prøvet det?


Her kan du læse udtalelser fra andre, som har været i forløb hos mig.

Louise, 26, Randers

Anja er en behagelig og engageret yoga-instruktør. Det er tydeligt at mærke, at hun har hjerte med, når hun underviser yoga. Samtidigt tager hun sig tid til, at alle med på øvelserne, og hun forstår sig på de mennesker, der omgiver hende. Jeg kan klart anbefale Anja som yoga-instruktør!.

Betina 53 år Randers 

Anja's undervisning og måden hun er tilstede på, har gjort mig tryg og dermed givet mig en god og lærerig oplevelse. 

Anne Mette, 43 år, Randers

Yoga med Anja giver en fantastisk ro og følelse af velvære. Der er plads til alle uanset om man har skavanker eller ej. Man kommer som man er. 

Liselotte, 62 år, Randers

Jeg har været glad for at deltage på Yogaholdet, da det har givet mig velvære i krop og sjæl. Anja er en dygtig og lyttende underviser.

Min baggrund


Min passion for yoga og selvudvikling startede for mange, mange år tilbage. Mit første møde med yoga var i en idrætstime i folkeskolen, og her blev gnisten tændt. Derefter købte jeg en yogabog og lavede yogaøvelserne (asanas) hjemme på teenageværelset. 


Jeg har primært dyrket poweryoga og hathayoga i gennem årene. I nogle perioder har jeg dyrket det meget, og i andre har det måtte træde i baggrunden. Men yoga har altid været der, og vil forhåbentlig være der i fremtiden. 


I 2017 tog jeg springet, og uddannede mig til NLP Practitioner (coach) og valgte i 2018 at tage overbygningen (NLP Master Praktitioner). Begge uddannelser gav mig så mange redskaber, og en meget større bevidsthed. Jeg anvender selv redskaberne i mit daglige liv, og brænder for at give redskaberne videre, så de kan komme andre til gode.


I sommeren 2019 tog jeg beslutningen om at jeg gerne ville uddanne mig som yogalærer. Det kom af et ønske om at fordybe mig i yogaen igen, og at kombinere de kognitive redskaber jeg har med mig fra mine to NLP coach-uddannelser med et kropsligt aspekt. Sammen giver de en mere holistisk tilgang til at skabe positive forandringer for mig selv og for andre - hvilket er det jeg brænder for.

Mit mål er at bruge yoga'ens og NLP'ens redskaber til at skabe et frirum og et fællesskab, hvor man ikke skal præstere, og hvor man kan finde selvkærlighed og accept.



Anja Kristensen

Tilmeld dig nyhedsbrevet


Her kan du skrive dig op, hvis du er interesseret i at modtage info om nye hold, få gratis træningsvideoer, inspiration mm.

 
 

“The attitude of gratitude is the highest yoga. Make an attitude to be in gratitude, you will find the whole Universe will come to you."


- Yogi Bhajan