Skulderstilling

Kandharasana


Kort om Skulderstillingen:  

”Kandhar” er Sanskrit, og betyder på dansk ”Skulder”, derfor kan stillingen oversættes til Skulderstilling. Måske du også har mødt denne stilling før under navnet ”Lille bro” eller ”bridge pose”.

Ønsker du at forbedre din kropsholdning, og hjælpe rundede ”kontor-skuldre” på plads igen, så er stillingen her noget for dig. Døjer du med lændeproblemer, kan stillingen her hjælpe med nænsomt og blidt at rette lænden ud og styrke musklerne omkring den nederste del af rygsøjlen.

 

Skulderstillingen er godt for:

Rundryggede mennesker, da man arbejder på at smidiggøre og styrke den øverste del af ryggen. Den udspænder og styrker brystkassen og skuldrenes muskler og hjælper dermed på fremfaldne skuldre. Den er særlig god og nænsom hvis man har lændeproblemer, da lænden rettes ud. Den styrker musklerne omkring den nederste del af rygsøjlen. For kvinder styrker den også livmoderens muskler. Den kan fjerne spændinger i nakke- og halsområdet. Den udspænder og smidiggør hofterne. Den styrker ben, baller og hofter.

 

Sådan laver du Skulderstillingen:

  • Start med at ligge fladt på ryggen (Gerne i Shavasana)
  • Lad armene ligge ned langs med kroppen med håndfladerne vendt ned mod underlaget
  • Bøj ét ben af gangen, og sæt fødderne i underlaget med en hoftebredes afstand
  • Træk hagen en lille smule ind mod brystet, uden at spænde i halsen, og mærk hvordan nakken bliver lang og lige
  • Udånding: Press blidt lænden mod underlaget, og løft dernæst enden og rygsøjlen fri fra underlaget. Husk ikke at presse kroppen, og star med kun at løfte dertil hvor det føles behageligt.
  • Lig i 3-5 åndedræt (eller mindre, hvis ikke det føles behageligt)
  • Indånding: Sænk langsomt rygsøjlen tilbage i underlaget, hvirvel for hvirvel
  • Stræk benene ud og lad armene ligge ned langs siden af kroppen med håndfladerne, der vender ned ad mod underlaget. Mærk effekten af øvelsen.

Andre relevante indlæg:

Kommentarer ellerspørgsmål?